Siden 1870 er nedbøren i Danmark steget med 0,35 procent om året. De sidste 10 år har udviklingen nærmest stået stille.
Det regner mere i dag, end det gjorde for 150 år siden. Ifølge officielle tal fra DMI er den årlige nedbør i Danmark steget fra 607 millimeter i 1874 til 929 millimeter i 2024.
Det lyder måske voldsomt, men fordelt over 150 år svarer det til en gennemsnitlig stigning på 2,15 mm om året – eller 0,35 procent årligt.
Selvfølgelig har der været år, hvor det er væltet ned. Især 2019 og 2023 skiller sig ud med rekordstore stigninger på henholdsvis +310 mm og +283 mm i forhold til året før.
Det er voldsomt, men det er også undtagelser. Resten af 2010’erne og starten af 2020’erne har faktisk været overraskende stabile – med små udsving og intet, der peger på en voldsom acceleration i regnmængderne.
Faktisk har de seneste 10–15 år ikke budt på nogen markant stigning i nedbøren, når man ser bort fra de to nævnte rekorder. Det går ikke amok. Det stiger bare en lille smule hvert år – som det har gjort længe.
Hvorfor regner det mere?
Der er en naturlig forklaring: Varmere luft kan holde på mere fugt. Når den fugtige luft stiger op og afkøles, bliver det til regn.
Derfor ser vi flere korte og intense regnskyl – især om sommeren. Det kaldes konvektiv nedbør og er typisk for vores breddegrader. Det er ikke noget nyt, men det sker lidt oftere nu.
Det betyder også, at det ikke nødvendigvis er antallet af regnvejrsdage, der stiger, men snarere intensiteten – altså hvor meget der falder på én gang.
Skal vi være bekymrede over regnen?
Nej. Ikke hvis vi håndterer det klogt, vurderer flere eksperter. Der er allerede lavet klimatilpasningsplaner i alle kommuner, og mange steder bliver der taget højde for afledning af regnvand, højere kloakkapacitet og bedre byggestandarder. Det er sund fornuft – og nok den bedste vej frem.
Så ja, det regner mere. Men ikke meget mere. En halv liter ekstra om året per kvadratmeter er ikke en krise – det er en udfordring, der kan håndteres.
