Donald Trump har gentagne gange givet udtryk for, at han gerne vil være præsident igen. Ikke kun i 2024, men også efter. Udfordringen?
Den amerikanske forfatning sætter en grænse. Man må kun vælges som præsident to gange.Men hvad nu hvis man ikke bliver valgt – men alligevel ender med magten? En amerikansk juraprofessor har kigget nærmere på tre tænkelige veje, Trump kunne forsøge at tage.
Ingen af dem er nemme. Og alle kan skabe juridisk kaos.
Plan A: Trump som vicepræsident
En mulighed handler om, at Trump stiller op som vicepræsident sammen med en yngre kandidat.
Mange peger på senator J.D. Vance. Hvis de vinder valget i 2028, og præsidenten derefter trækker sig, overtager Trump posten.
På den måde bliver Trump ikke valgt som præsident. Han overtager blot, fordi hans makker stopper. Det ville være en måde at omgå forbuddet mod en tredje periode.
Men forfatningen siger også, at man ikke må være vicepræsident, hvis man ikke kan være præsident.
Derfor ville sagen hurtigt havne i Højesteret. Her ville dommerne skulle afgøre, hvordan reglerne skal forstås. Ingen ved, hvad svaret ville blive.
Plan B: Udpeget i stilhed
En anden strategi ville være endnu mere skjult. Her stiller Trump ikke op til noget valg overhovedet.
I stedet bliver han udpeget som vicepræsident, efter at en valgt kandidat vinder og derefter får sin VP til at træde tilbage.
Så snart posten er ledig, kan præsidenten udpege Trump som afløser. Hvis præsidenten derefter trækker sig, bliver Trump præsident uden at være valgt.
LÆS OGSÅ: Trump vil forbyde transkønnede i sport
Det lyder skørt – men der er ikke en regel, der direkte forbyder det. Udfordringen er stadig den samme.
Domstolene ville blive inddraget, og sagen kunne trække ud i mange måneder. Måske længere.
Juraprofessoren, Danny Karon, mener, at en præsident kunne vælge at ignorere domstolens afgørelse.
Og så ville USA stå i en forfatningskrise. Hvad sker der, hvis Højesteret siger nej – men præsidenten nægter at lytte?
Plan C: Ændre reglerne
Det sidste scenarie er det mest officielle. Trump kunne forsøge at få ændret den amerikanske forfatning.
Mere præcist den 22. forfatningsændring, der forbyder mere end to perioder.
Men det kræver et flertal i både Kongressen og blandt delstaterne. To tredjedele af begge grupper skal være enige.
Og det er stort set umuligt. Ifølge eksperter har Trump slet ikke opbakning nok. Derfor vurderes den vej som ren teori.
Hvor sandsynligt er det?
Alle tre veje er usikre og vil møde stor modstand. Men Trumps udtalelser tyder på, at han tager idéen alvorligt.
Han har tidligere sagt, at “mange gerne vil have det”. Og han har understreget, at han “ikke joker”.
Selvom loven siger nej, findes der altså huller. Spørgsmålet er, om han tør gå ad dem – og hvad USA gør, hvis han prøver.
