Sophie Nicoline
Foto: FLASHnMODELS

Jobbet som fængselsbetjent var ikke noget for Nicoline, men heldigvis er hun gudesmuk, så hun brød ud af fængslet og gik efter drømmen: At stå foran kameraet. Her går vi tæt på den smukke pige med den specielle historie.

Navn: Nicoline Sophie
Alder: 22
Bopæl: Nørrebro

Du er gået fra at være fængselsbetjent til at blive model – hvordan foregår sådan en rejse?
“Ja, jeg har en fortid som fængselsbetjent. Det er et monotomt job, hvor der er en meget konservativ tilgang til tingene. Det kunne jeg ikke arbejde med, og jeg opsagde derfor mit arbejde sidste år.

Jeg har mødt mange fordomme og fået mange spørgsmål, da jeg fortalte andre mennesker, at jeg var fængselsbetjent. ”Du kan da ikke være fængselsbetjent, når du er så lille”. ”Er det ikke farligt?”. ”Du vil bare have opmærksomhed”. Men virkeligheden er bare en helt anden. Nej, jeg er ikke stor og trænet, men jeg er god til at snakke og lytte. Det var måden, hvorpå jeg vandt respekt i fængslet.

Jeg startede faktisk stille og roligt som model, da jeg arbejdede som fængselsbetjent. Det er bare to vidt forskellige brancher, som ikke passer sammen. Derfor valgte jeg at gå med det, jeg brænder for, og herefter har det taget fart med billederne.

I dag er jeg glad for min beslutning. Jeg har fundet ud af, at nogle gange er man nødt til at kaste sig ud i nogle ting, selvom man ikke ved, hvor man ender.”

Foto: FLASHnMODELS

Hvor meget arbejder du som model? Kan du leve af det?
“Det er meget forskelligt, hvor mange modeljobs jeg har. Det er et freelancearbejde og derfor ikke noget fast. Jeg vil tro, at jeg i gennemsnit har et shoot eller to om ugen, både photoshoots og influencer jobs. Derudover arbejder jeg i et eventbureau som værtinde og læser til eventkoordinator.

Det at være model er ikke et arbejde, jeg kan leve af på nuværende tidspunkt, og det er ikke planen, at det skal være et fuldtidsarbejde. Jeg nyder at have det som en beskæftigelse ved siden af mit studie.”

Hvor er dine billeder blevet vist henne? Hvilket sted er du mest stolt af?
“Jeg har en artikel i et fransk magasin, og der er en artikel på vej til et belgisk magasin. Ellers bliver mine billeder mest delt på forskellige sider på Instagram, som er min primære platform.”

Foto: FLASHnMODELS

Hvad elsker du at lave i din fritid?
“Jeg elsker at lave mad, så jeg er helt afgjort en ”real housewife”. Derudover bruger jeg meget tid på venner og familie.”

Er du single? Hvis ja, hvad skal gutterne derude gøre for at lokke dig på date?
“Jeg er simpelthen så dårlig til at være single, så jeg har mig en dejlig kæreste.”



Du er populær på Instagram. Hvad er det bedste ved Instagram – og hvad er det værste?
“Det bedste ved Instagram er, at det har hjulpet mig i gang med mine modeljobs, og jeg har mødt rigtig mange skønne mennesker der igennem. Derudover bruger jeg Instagram til inspiration og motivation.

Det værste ved Instagram er den tendens, der er til, kun at vise de gode sider af sin hverdag. Jeg er selv god til kun at vise de gode sider af mig og min hverdag, men det er bare vigtigt at huske, at vi alle er mennesker, og alle har dårlige dage. Det er bare kun de gode dage, der bliver postet.”

Foto: FLASHnMODELS

Vi har alle et par laster eller ting, som vi måske ikke burde gøre – hvad er dine?
“Jeg er god til at drikke kaffe og rødvin, og så elsker jeg at sove længe.”

Hvor kan folk møde dig henne i fremtiden?
“Jeg er til at finde rundt omkring i København eller på min Instagram HER!”

Noget du gerne vil sige til Mandesidens læsere?
“Husk – der er altid en grund til at smile, du skal bare finde den.
Tak fordi I læser med!”

Foto: FLASHnMODELS
Foto: FLASHnMODELS