Efterårsferien behøver ikke kun stå på kastanjer, gåture i skoven og sofahygge – du kan nemlig også komme ud og spise som en foodie på første klasse uden at tømme pengepungen.
Dining Week ruller ind over landet i uge 42, og det betyder, at du kan invitere din bedre halvdel, vennerne eller familien ud på restaurant til en pris, der næsten lyder for god til at være sand.
I år er der rekordmange restauranter med, og menuen spænder bredt: tre til fem retter eller hele tastingmenuer – alt fra nordisk comfort food til sprød grøn gastronomi og friskfanget fisk. Der er med andre ord noget for alle typer madglade sjæle.
Jeg har håndplukket tre steder i både København og Aarhus, som bestemt er værd at reservere bord på. Tjek dem ud her, og find din næste spiseoplevelse:
København
RADIO
Julius Thomsens Gade 12, 1632 København V
Restaurant RADIO er en moderne, uformel restaurant med fokus på danske råvarer og sæsonens bedste smage. Bag gryderne står køkkenchef Patrick Godborg, tidligere Barbette-kok, som sætter sit præg med præcision, nordisk tilgang og japansk inspiration. Restauranten blev åbnet i 2011 af Claus Meyer og anvender primært lokale producenter fra Sjælland og Lolland-Falster, hvilket sikrer råvarer af højeste kvalitet.
Sanketure – Vild middag
Frederikssundsvej 230, kælder 1, 2700 Brønshøj
Oplev en unik 3-retters langbordsmiddag, hvor naturens vilde råvarer møder klassiske smage. Efteråret står i svampenes tegn – og hver ret gemmer på vilde overraskelser. Bag menuen står SANKETURE, kendt for at levere til toprestauranter som Alchemist. De dækker op i Brønshøj under telte med bål og lyskæder, som skaber magien. Husk varm jakke – Dining Week bliver vildt i gårdhaven hos restaurant SANK.
Norrlyst i Tårnet
Christiansborg Slotsplads 1, 1218 København K
Spis middag på en af Københavns vildeste placeringer hos Norrlyst i Tårnet – midt på Christiansborg og hævet over byens tage. Her mødes klassisk dansk køkken med et moderne twist og forenes på tallerkenen. Siden 2014 har gæster kunnet nyde både gastronomi og udsigt i 44 meters højde. Historien sidder i væggene, og det mærkes tydeligt – men smagen ligger på tallerkenen, fuld af nutidens sæsonråvarer.
Aarhus
Restaurant Komfur
Guldsmedgade 38-40, 8000 Aarhus C
Midt på en af Aarhus’ hyggeligste gader finder du Restaurant Komfur. Her handler det om hygge, håndværk og masser af smag på tallerkenen. Menuen byder på klassikere med kærlighed og et twist af personlighed. Stemningen er uformel, varm og fuld af energi – præcis som maden. Dining Week er din chance for at opleve Komfur i topform.
Restaurant Anker
Volden 18-20, 8000 Aarhus C
På Fiskerivej i Aarhus’ træskibshavn ligger Restaurant Anker – omgivet af de få kuttere, der er tilbage, bølgerne og havnelivet. Her er stemningen uformel og afslappet, men passionen for mad er kompromisløs. Med første parket til vandet hentes dagens fangst direkte fra de lokale fiskehandlere. Menuen byder på frisk fisk, hav inspirerede retter og andre lækre delikatesser. Det perfekte sted at nyde havets ro, mens du spiser, hvad det bidrager med.
Restaurant Mellemrum
Fredens Torv 2, 8000 Aarhus C
Hos Restaurant Mellemrum handler det om håndværk, hygge og masser af energi. Ambitionen er ikke Michelin-stjerner, men at give alle gæster en ærlig og smagfuld oplevelse. Navnet symboliserer det frirum, der opstår, når hverdagen lukkes ude, og nærværet tager over. Her er fokus på mad, vin og gode stunder med dem, du holder af – et kulinarisk pusterum, alle kan bruge i deres ellers travle hverdag.
Booking er allerede i fuld gang – pladserne ryger hurtigt! Vil du være sikker på en plads, så klik ind på Dining Week. Her kan du vælge præcis den restaurant, der frister dine smagsløg mest, og gøre uge 42 ekstra spændende!

