Annonce:

Danmarks bedste romkugle kommer nu til hele landet

Den prisvindende romkugle fra KonditorBager i Bjerringbro er lavet med tre slags rom, mørk chokolade og hemmelige ingredienser. Og kan du købes i hele landet.

Romkuglen er en af de mest elskede klassikere hos danske bagere. Nu kan hele landet snart smage den udgave, der tidligere på året blev kåret som Danmarks bedste.

KonditorBager i Bjerringbro løb nemlig med guldet i konkurrencen Danmarks Bedste Romkugle ved Foodexpo i Herning. Indtil nu har den prisvindende romkugle kun været til salg i den midtjyske butik.

Men nu bliver opskriften delt med resten af KonditorBager-kæden. Det betyder, at kunder over hele landet kan få fingrene i romkuglen.

“Det er utrolig glædeligt, at vores bagere over hele landet nu kan tilbyde kunderne Danmarks bedste romkugle. Det er vi rigtig stolte af, og når vi har et så godt og enestående produkt, ville det da også være lidt ærgerligt, hvis det kun var folk fra Bjerringbro og omegn, der skulle have lov til at smage,” siger Hanne Nyboe, salgs- og marketingchef hos KonditorBager.

Tre slags rom og mørk chokolade

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Den kårede romkugle er ikke bare en almindelig trøffelkugle med krymmel. Den er bygget op af en trøffelmasse med mazarinkage, chokoladekage og wienerbrød. Dertil kommer flere hemmelige ingredienser og tre forskellige slags rom.

Det giver ifølge KonditorBager en dybere og mere karakteristisk smag end den klassiske romkugle.

Uden på trøffelmassen ligger et lag blød chokoladecreme, som er lavet på to forskellige cremer. Til sidst bliver romkuglen håndrullet i smeltet 60 procent mørk chokolade med sukkeristede nødder. Det var den opskrift, som sikrede sejren foran 27 andre deltagere.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

For KonditorBager i Bjerringbro var guldet kulminationen på flere års arbejde. For to år siden fik bageriet sølv i samme konkurrence. Siden er opskriften blevet finjusteret.

“For to år siden løb bageriet i Bjerringbro med sølvmedaljen, så udgangspunktet for at nå helt til tops var rigtig godt, og lige siden er der blevet arbejdet ihærdigt videre med opskriften. Der er virkelig lagt mange timer i udvikling og tests, så det er dejligt, at det hårde arbejde i bageriet har givet pote,” siger Hanne Nyboe.

Der blev lavet 2.000 om dagen

Efter kåringen blev romkuglen hurtigt populær i Bjerringbro. Faktisk måtte bageriet skrue kraftigt op for produktionen for at følge med efterspørgslen. På et tidspunkt blev der lavet op mod 2.000 romkugler om dagen.

Nu er forventningerne også høje, når resten af landet får mulighed for at smage den. Romkuglen har i mange år været en fast del af dansk bagerkultur. Den findes i mange udgaver, men fælles for de bedste af dem er en god balance mellem sødme, chokolade og romsmag.

Hos KonditorBager håber man derfor, at den prisvindende udgave bliver taget godt imod uden for Bjerringbro.

“Romkuglen er jo om noget en klassiker, så det vil da ikke overraske, hvis landets bedste af slagsen bliver lidt af et tilløbsstykke. Vi er i hvert fald glade for, at vi nu kan brede den ud over hele landet, og så håber vi, at kunderne tager rigtig godt imod den,” siger Hanne Nyboe.

Redaktionen
Redaktionen
Mandesiden er et dansk onlinemedie, der siden 2012 har dækket nyheder om sport, gadgets, film, serier, biler og aktuelle trends fra Danmark og udlandet.

Redaktionen arbejder med daglig research og kildekritik og formidler historierne i et klart og let tilgængeligt sprog. Indholdet bygger på mere end ti års erfaring i mediebranchen og prioriterer aktualitet og troværdighed.

E-mail: info@mandesiden.dk

Har du læst?

Annonce:

Læs mere her

Annonce: Rabat på Early Bird billetter til Auto Show

HAR DU LÆST?

Annonce:
Annonce: