Annonce:

Burger King laver sin egen BMO med Umut

Burger King hopper med på BMO-bølgen og lancerer en burger med vestjysk ost, flammegrillet bøf og bearnaisesauce.

BMO’en har for længst indtaget de danske bagerier. Nu rykker den også ind hos Burger King. Dog i en lidt anden udgave en bare en Bolle Med Ost.

Kæden lancerer nemlig sin egen version af den populære bolle. I stedet for en klassisk morgenbolle har Burger King lavet en burger med ost.

Den nye burger hedder Gourmet BMO og kommer med vestjysk ost, flammegrillet bøf, sprød salat og syrlig bearnaisesauce. Burgeren kan købes på alle Burger King-restauranter i Danmark fra 11. juni 2026 og i en begrænset periode.

“BMO’en er blevet et kulturelt fænomen, som mange danskere har et forhold til. Derfor synes vi også, det var sjovt at lave vores egen fortolkning af konceptet – selvfølgelig på ægte Burger King-manér,” siger Sascha Kirk Ehrenreich, brand manager hos Burger King Danmark.

Umut går all in på burgeren

Artiklen fortsætter efter annoncen:

I forbindelse med lanceringen har Burger King hentet kok og tv-personlighed Umut Sakarya ind i en ny kampagnefilm. Her spiller han en noget besat madkonsulent, der er flyttet ind i Burger Kings køkken for at finde frem til den perfekte nye burger.

I filmen tegner, tester og smager han sig frem, før han får ideen til en BMO. Eller mere præcist: en burger med ost. Ifølge Umut Sakarya har optagelserne været en sjov oplevelse.

“Det var virkelig sjovt at spille den her karakter. En lettere besat mad-connoisseur med et bearnaise-bankende hjerte, som er sat til at opfinde nye smagskombinationer. Det er jo ikke en rolle, der ligger så langt fra mit eget liv. Men her foregår det i et helt andet og ret skørt univers. Hollywood ringer bare, hvis de mangler et nyt cast,” siger han.

BMO møder flammegrillet bøf

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Gourmet BMO er den nyeste burger i Burger Kings gourmet-serie. Serien tæller i forvejen blandt andet Gourmet Gochujang og Gourmet Spicy Honey & Goat Cheese. Ifølge Burger King handler gourmet-serien ikke om små portioner og fine hvide duge. Det handler i stedet om nye smagskombinationer og særlige ingredienser.

“For os er gourmet ikke det samme som hvid dug og små portioner – det handler om gode råvarer og nye kombinationer, der sidder lige i skabet,” siger Sascha Kirk Ehrenreich.

Burger King henviser også til en Voxmeter-undersøgelse, hvor 48 procent af danskerne svarer, at de elsker at prøve nye smage. Samtidig forbinder 29 procent gourmet med unikke smagskombinationer.

Med Gourmet BMO forsøger Burger King derfor at ramme både den danske BMO-trend og lysten til nye burgervarianter. Spørgsmålet er så, om danskerne er klar til en BMO med bearnaise, bøf og masser af ost.

Redaktionen
Redaktionen
Mandesiden er et dansk onlinemedie, der siden 2012 har dækket nyheder om sport, gadgets, film, serier, biler og aktuelle trends fra Danmark og udlandet.

Redaktionen arbejder med daglig research og kildekritik og formidler historierne i et klart og let tilgængeligt sprog. Indholdet bygger på mere end ti års erfaring i mediebranchen og prioriterer aktualitet og troværdighed.

E-mail: info@mandesiden.dk

Har du læst?

Annonce:

Læs mere her

Annonce: Rabat på Early Bird billetter til Auto Show

HAR DU LÆST?

Annonce:
Annonce: