Aktionsstyrken
Foto: Politi.dk

Aktionsstyrken hører under Politiets Efterretningstjeneste (PET). Dens primære opgave er at opretholde et operativt antiterrorberedskab og hjælpe resten af politiet med særligt vanskelige eller farlige opgaver.

Fortsætter efter reklamen:

Aktionsstyrkens opgaver består bl.a. af terrorbekæmpelse, gidselredning og særligt farlige anholdelser. De forskellige opgaver løses i tæt samarbejde med resten af politiet og enheder fra Forsvaret. Aktionstyrken løser hovedparten af sine opgaver nationalt, men der kan også, i særlige tilfælde, forekomme opgaveløsninger internationalt.

Fastansatte politibetjente kan søge om optagelse i Aktionsstyrken. Ansøgerne skal bestå en række udfordrende test – både af fysisk og mental karakter. Aktionsstyrken, der også kaldes AKS, blev oprettet i 1973 efter terrorangrebet ved De Olympiske Lege i München i 1972 og de efterfølgende flykapringer i Beirut og Malmø.

Klik på billedet herunder og lær mere om Aktionsstyrkens udstyr:

Fortsætter efter reklamen:

Foto: Politi.dk

Reklame: