På trods af at den danske sommersol stadig bager på os og fortsætter med at gøre det et godt stykke tid endnu, varer det ikke så vanvittigt længe, før vi står over for et sæsonskifte. Det betyder, at det bliver tid til at finde de lange bukser frem igen. Jeans er sandsynligvis de mest populære bukser og er fast inventar i de fleste herregarderober. Der er flere gode grunde til, at jeans fortsat hitter verden over, og her får du overblikket over, hvilke typer jeans, der bør hænge i dit klædeskab, når efteråret og de kølige temperaturer ruller ind over Danmark.

Sorte jeans

En type jeans, man bare ikke kommer udenom, er de sorte. De er de mest populære jeans på verdensplan, og derfor er udvalget af dem kæmpestort. Hvad end du er til stramme, løse, ripped, eller stumpede jeans findes de i sort. Det er ikke så underligt, at sorte jeans ligger øverst på listen – de passer nemlig til alt og kan derfor styles på mange forskellige måder. Brug dem med en skjorte til de mere formelle lejligheder og med en hvid T-shirt og en læderjakke, når du vil have en mere rå udstråling.

Blå jeans

Selvom sorte jeans er de mest populære, betyder det ikke, at de er fuldstændig overlegne. Mange foretrækker nemlig også et par blå jeans. Blå jeans er en klassiker og har eksisteret, siden cowboybuksernes historie begyndte helt tilbage i 1872. De findes i mange nuancer, og især de slidte blå jeans er populære lige nu.  Om blå på et tidspunkt bliver det nye sort er ikke til at sige, men ikke desto mindre bliver du glad for at have et par blå jeans i garderoben, hvis du ikke allerede har det. Hvis du allerede ejer et par blå jeans, skader det i øvrigt ikke at anskaffe et par mere – man går nemlig aldrig helt galt i byen med dem.

Behagelige jeans

Det lyder måske banalt, men det allervigtigste er, at du føler dig godt tilpas i dine jeans, og at de er behagelige at have på. Komfort går ofte hånd i hånd med kvalitet, og det kan derfor betale sig at investere i et par gode jeans. Der findes mange brands, der producerer lækre jeans, og du kan gå på jagt efter dem på de mange shoppingportaler online. Her finder du et bredt udvalg, og det er nemt og hurtigt at opgradere din garderobe, så den bliver efterårsklar.