Hyundai Prophecy

Hyundai vinder flere priser ved dette års Red Dot Design Awards og vurderes derudover som det femte mest værdifulde bilbrand på verdensplan.

Hele tre priser blev det til for Hyundai ved Red Dot Awards 2020, som er en af ​​verdens mest prestigefyldte designprisuddelinger.

Artiklen fortsætter efter reklamerne:

I den eftertragtede kategori Best of the Best tog Hyundai førstepladsen med den innovative og futuristiske konceptbil, Prophecy. Bilproducenten vandt desuden med brintlastbilen Neptune og 45 EV-konceptet. Både Prophecy og 45 EV er en del af Hyundais nye IONIQ-brand, som introducerer tre nye modeller i de kommende fire år. Den første lanceres allerede i starten af 2021 under navnet IONIQ 5 og efterfølgende kommer også IONIQ 6 og 7.

Hyundai Prophecy

Bedst i innovativt design

Selvom 45 EV-konceptet endnu ikke er på markedet, har Hyundai nu fået det første hædersbevis. Hyundai afslørede første gang konceptet på Frankfurt Motor Show i 2019. Det er en hyldest til brandets 45-årige ikon, Pony Coupe Concept. Designet foregriber en ny æra af Hyundais bildesign med fokus på elektrificering, autonome teknologier og smart design. 45 EV er defineret af det aerodynamiske og lette design inspireret af fly.

”Det er naturligvis en ære at vinde hele tre priser ved Red Dot Awards. Dermed fortsætter Hyundai med at rykke standarden for, hvordan en moderne bil skal designes. Det er ikke første gang, at Hyundai får priser med hjem fra Red Dot Design Awards. Hyundai i10, i20, i30, KONA, IONIQ og NEXO er alle tidligere vindere,” siger Annegrethe Skovby, pressechef for Hyundai Danmark.

Nr. 5 på listen over de mest værdifulde bilbrands

Hyundai indtager en femteplads som det mest værdifulde bilbrand og er samtidig det eneste bilmærke på årets liste med stigende brandværdi i forhold til 2019. Det viser en helt ny undersøgelse foretaget af analysefirma Interbrand.

Se hele oversigten fra Interbrand her: Best Global Brands 2020 Ranking