Uber Hyundai flyvende taxa

En flyvende elektrisk taxa er fremtiden, hvis vi skal tro Uber og Hyundai.

Den store CES-messe i Las Vegas i er i fuld sving, og en af de virkelig spændende nyheder er en flyvende taxa-service, som Hyundai og Uber står bag.

Konceptet skal baseres på en droneteknologi, som allerede i dag er meget udbredt til både militær brug, overvågning og meget andet. Og en dronetaxa vil kunne løse mange af de problemer, som i dag eksisterer i byerne, hvor store mængder biler, busser og lastbiler gør livet surt for byens beboere og gæster.

“En helt ny æra vil åbne skyerne over vores byer,” sagde Jaiwon Shin, der er chef for Hyundai Urban Air Mobility om den flyvende taxa, Hyundai S-A1.

Reklame:

S-A1 er blot en prototype med en rækkevidde på bare 100 km – men til gengæld kan den flyve over 200 km/t. Det forventes, at de første rigtige dronetaxaer er i luften om cirka tre år.

Også firmaer som Boeing og Airbus har vist interesse for netop flyvende taxaer, da det menes, at markedet for den slags produkter og services i fremtiden bliver enormt. Der tales om flere tusinde milliarder kroner!

Mere om Uber her!

Uber Hyundai flyvende taxa

Reklame: