Mellem hverdagens mange gøremål og opgaverne på arbejdet er det normalt at glemme at gøre noget godt for sig selv. Lige præcis derfor er det vigtigt at du tager dig tid til det og prioriterer dig. Din krop og dit sind vil uden tvivl nyde godt af det og sætte pris på det. Men hvad skal du egentlig lave, når nu du skal forkæle dig selv? Læs med her hvor vi kommer med vores bud, uanset hvad du er til.

Til dig der elsker at være social

Er du en af de mænd, der elsker at være social og ville bruge alle dine vågne timer i godt selskab, hvis det var muligt? I så fald skal du læse med her, hvor vi kommer med bud på, hvordan du får endnu flere sociale arrangementer ind i din hverdag. En af de bedste måder at samle venner og familie på, er ved at holde en fest. Det kan være i forbindelse med en fødselsdagsfest, en påskefrokost, en havefest eller en bare-fordi-fest. Man kan altid finde en grund til at holde fest!

Skal du holde en fest, skal det være gennemført. Er det en stor en af slagsen, kan du skabe wow-effekt ved at holde festen i nogle overdådige lokaler, eller ved at sørge for overnatning til alle gæsterne. Tænker du derimod at holde festen i privaten, kan det være sjovt at holde en temafest – det er altid underholdende for både dig og gæsterne at få lov til at klæde sig ud. Uanset hvad, bør du gøre noget ud af at pynte op. Det kan du blandt andet gøre med balloner, guirlander og lyskæder.

Til dig der elsker luksus

Er du et luksusdyr der sætter pris på de lidt finere ting i livet, er det nogle andre ting der skal til, for at gøre noget godt for dig. For mange er det for eksempel en luksus at spise på lækre restauranter. Og heldigvis er vi i Danmark så heldige, at det bugner med dem. Hvad end du er til nordisk, vegetarisk eller italiensk er der mange muligheder. Hos Earlybird kan du både få rabat på restauranter i København og restauranter i Århus – og det skader jo aldrig, at skulle betale lidt mindre for et godt restaurantbesøg. Så kan man måske argumentere for, at der bliver råd til to.

En anden måde at få lidt luksus ind i hverdagen på, er ved at få nogle lækre behandlinger. Det kan både gøre ved at besøge en kosmetolog, en massør eller en barbershop. Hos en kosmetolog kan du få ordnet din hud, slippe af med urenheder og få plukket dine bryn. Hos en massør kan du blive æltet ordentligt igennem og gøre noget ved spændinger i nakken eller ondt i ryggen. Hos en barbershop kan du få stylet din frisure og dit skæg.

Til dig der vil have en pause

Er du mere typen der har brug for afslapning og alenetid for at lade batterierne op, kan du overveje at tage på et lækkert weekendophold. Det kan selvfølgelig sagtens gøres alene, men det mest optimale er at tage af sted med din kone eller kæreste – det vil også gøre godt for parforholdet. Der er flere forskellige måder at bruge tiden – du kan for eksempel vælge et wellness ophold, hvor du udover at komme væk fra hverdagens stress og jag, kan nyde en tur i spaen, få en massage og spise lækker mad.

En anden måde hvorpå du kan få en pause fra madlavning og vasketøj, er ved at tage en smuttur til udlandet. Vælger du en weekend uden for sæson, kan du komme forholdsvist billigt til storbyer som Rom, Budapest Paris og Berlin, hvor du ikke nødvendigvis behøver en hel uge for at nyde det. Er du heldig kan du også finde gode deals på hoteller, det kræver bare at du bruger lidt tid til at søge på internettet.