Det er de færreste, som kan skjule, at de har født tre børn. Men det kan Gitte Von G, der elsker at få taget billeder. Her kan du en stak af de bedste plus et interview med den populære Insta-mom.

Navn:
Gitte Von G

Alder:
Jeg er et år fra at fejre rund fødselsdag.

Bopæl:
Et “hemmeligt” sted i Nordsjælland.

Hvorfor Von G?
Det stammer faktisk fra min fortid som selvstændig. Jeg havde et smykkefirma, hvor jeg selv opkøbte og designede smykker, og det hed Von G.

Hvorfor tror du, at det er gået så stærkt for dig på Instagram?
Det er et godt spørgsmål… Og jeg er faktisk også meget overrasket, men også super glad for 
alle de dejlige mennesker, der vælger at følge mig. 
Det hele startede sådan lidt for sjovt for nogle måneder siden, da jeg var på sommerferie. 
Jeg har altid taget mange billeder og haft forskellige modeljobs, men har aldrig selv postet billederne, og derfor oprettede jeg min profil på IG – og siden da er det gået meget hurtigt.

Hvad laver du, når du ikke får taget fede billeder?

Så går en stor del af min tid med mit arbejde indenfor Økonomi- og Indenrigsministeriet. Derudover er jeg selvfølgelig sammen med min familie og min dejlige franske bulldog. Jeg hygger med venner og veninder og elsker at rejse og møde nye mennesker. Jeg dyrker en del fitness og har også en stor passion for at stå bag kameraet.

Hvilken type billeder kan du bedst lide at få taget?

Jeg har ikke nogle favorittyper – det er meget i forhold til situationen. Jeg syntes, at 
det er sjovt at finde nye lokationer og nogle gange tage nogle “chancer”. Det vigtigste for mig er at have det sjovt i situationen, selvom jeg ofte får af vide, at jeg skal smile noget mere 🙂

Er det rigtigt, at du har børn?
Ja, det er helt rigtigt. Jeg har tre skønne tøser.

Hvordan holder du din flotte krop ved lige?
Jeg piner mig selv fire dage om ugen. Nej, jeg træner en hel del, men det kommer desværre ikke helt så let, som da jeg var 20 år. Og så forsøger jeg at leve sundt og varieret.

Hvor kan folk møde dig henne i fremtiden?

På IG selvfølgelig – og så slår jeg primært mine folder i det Nordsjællanske, så de fleste byer lidt nord for København.

Vi har alle nogle laster – hvad er dine?
Ha ha – hmm… Jeg elsker sko og Cola Zero.

Kan du lide biler? Hvis ja, hvilken slags og hvorfor?

Ja, jeg elsker lækre biler, og det må gerne være tysk eller italiensk. Jeg har nok en svaghed for biler, der kommer fra Stuttgart, AMG eller Porsche. En rød Ferarri gør heller ikke noget – den er bare ikke så super praktisk, med mindre det er en GTC4Lusso. Lyden gør det for mig, så det er ikke så vigtigt om den har 500+ hk.

Noget du gerne vil sige til Mandesidens læsere?

Jamen, et kæmpe stort tak til alle jer, der følger mig og kommer med søde og sjove kommentarer, jeg læser hver og en af dem. Desuden et stort tak til Mandesiden for al jeres søde opbakning og vores gode samarbejde. I har de mest fantastiske læsere!

Se mere til Gitte på linket her!

Flere flotte fotos her: