Anastasia Maria Loupis
Foto: M. Laumann, Mlaumann.com

Vi besøgte hende for et år siden, hvor hun blev kendt i hele Danmark som landets hotteste læge. Nu har vi været forbi Anastasia Maria Loupis igen til en snak om armlægning, aktiehandel, biler og corona. Læs og se med herunder.

Hvad er der sket i dit liv, siden du var på Mandesiden sidst?
Jamen, jeg er en travl kvinde – jeg sætter en masse gryder i kog hele tiden. Pt. er top prioriteten mit virke som akutberedskabslæge. Jeg har ønsket at komme tilbage til forskning ved siden af, så det er kommet op at stå. Jeg ønsker at lægge flere kræfter i mit frivillige arbejde, der omhandler genoplivning og stofmisbrug. Og så har jeg selvfølgelig mine to døtre Molly og Olivia på hhv. 4 år og 13 år, som jeg er alene med. Og så er jeg blevet ret bidt af at handle med aktier. Hvis jeg havde mere tid, ville jeg daytrade – men det kræver, at man sidder og overvåger markedet konstant – når jeg bliver ældre, vil jeg klart bruge min tid på det.

Er du begyndt at lægge arm?
Ja, helt klart! Jeg vandt DM i armlægning i kendisrækken i foråret – og det har hængt ved. Jeg elsker nye udfordringer og går altid til den med den største entusiasme – mine inkompetencer afholder mig ikke fra at kaste mig ud i nye ting hele tiden.

LÆS OGSÅ: Anastasia er Danmarks mest populære læge

Hvad siger mændene til, at du er så stærk?
Jeg er nok primært stærk mentalt – min mentale styrke er i en klasse for sig. Nogle mænd kan godt lide modstanden – andre holder sig på afstand. Der er en hånd til enhver handske, tror jeg. Mht. armlægning er jeg stærk teknisk – jeg kan tage de fleste piger i min vægtklasse.

Anastasia hotteste læge
Foto: M. Laumann, Mlaumann.com

Kører du stadig Audi?
Ja. Jeg vil altid være en Audi-pige, og jeg kører stadig i Audi A5 cabriolet. Jeg sidder pt. og kigger på den næste. Nu har jeg haft den anden i et år, og jeg plejer at skifte ca. hvert andet år. Jeg har jo børn, så det er ikke altid vildt smart, at kalechen fylder bagagerummet, og at der kun er to sæder bagi – men jeg får klaustrofobi af biltag – så det ender nok med en cab igen.

Hvis du en dag skal skifte den ud, hvad skal det så være til?
Jeg tror sgu ikke, jeg kommer til at skifte bilmærke. Jeg kan heller ikke forestille mig ikke at køre på benzin. Jeg har benzin i blodet ❤️ Men måske en e-tron en dag? Der er ingen, der kender morgendagen, før værtshusene lukker.

Hvordan har corona-tiden været for dig som læge?
Jamen, det har været en meget speciel tid i sundhedsvæsenet – en undtagelsestilstand kan man kaldet det, og det har desværre nok lange udsigter, før tingene normaliseres igen. Sundhedsvæsenet har været presset i årevis med effektivitetskrav, og det bliver selvfølgeligt ikke bedre af den byrde, som CV-19 har medført. Vi må se, hvordan det udvikler sig. Men jeg har arbejdet rigtigt meget i hele 2020.

Anastasia smukkeste læge
Foto: M. Laumann, Mlaumann.com

Hvad har du at sige til dem, som ikke tager mundbind, lukketider osv. seriøst?
Jeg støtter, at man overholder anbefalingerne. Men det er ved at blive et svært regnestykke, fordi enden på situationen er udsigtsløs ,og det har så store konsekvenser på mange andre fronter: økonomisk, menneskeligt, socialt osv.

Hvor ofte får du taget modelbilleder?
Jeg får taget professionelt engang imellem – jeg har lige fået lavet en stor serie, og det var super sjovt. Mikkel Laumann er helt fantastisk, så vi skal klart lave noget igen. Det var også sjovt, at de blev taget i mit eget hjem – jeg tror, at der var en, der skrev det ligner Barnaby’s hotel – og det gør det også! Jeg har kun gamle ting og bøger – jeg bryder mig ikke om Ikea, jeg elsker ting, der har en sjæl og en historie. Så god ide han fik med at billederne skulle tages der.

Danmarks frækkeste læge Anastasia
Foto: M. Laumann, Mlaumann.com

Er dine billeder blevet vist nogle spændende steder siden sidst?
De kommer flittigt rundt på internettet, og nogle gange havner de også i pressen – jeg har lært, at når man først har trykket på knappen ‘upload’ , så er det ude af ens hænder.


Er du stadig Danmarks hotteste læge?
Det er nok en smagssag – smag og behag. Jeg fylder 42 år i november og har fundet ud af, at det er der faktisk mange mænd, der godt kan lide – også de unge. Men der skal være noget til enhver smag – jeg er nok fortsat den mest udfordrende læge 🙂 Og jeg får tit at vide, at jeg er en stor inspiration for mange mennesker, fordi jeg er et bevis på, at livet ikke er slut, når man runder 40 – man har stadig alle muligheder, hvis man vil og gider arbejde for det.

Herunder kan du se resten af de flotte fotos, taget af Mikkel Laumann:

Foto: M. Laumann, Mlaumann.com