Hitman game

Internettet har bragt mange forandringer ind i det moderne menneskes hverdag. Især på det underholdningsmæssige plan har online verden skabt små revolutioner.

Hvor gaming tidligere var noget for den enkelte, er online spil i dag blevet et kollektivt foretagende via netværk og internettet. Man kunne frygte, at de mange fordele og funktioner i multiplayer netværksspil har sendt klassiske single-player spil til tælling for bestandigt. Men er det nu også tilfældet? Vi kigger på en lille håndfuld singleplayer spil, der er alt andet end døde og begravede for at se, om det måske slet ikke står så skidt til med singleplayer-spil.

Det evigt populære online casino spil

Gaming online er mange ting. Det kan både være PC-spil og konsolspil, men også online gamblling, og i den forbindelse udgør online casino spil en stor del af underholdningen for de mange online spillere. Der er i den grad tale om singleplayer-spil, når man som spiller logger ind på en online spilleside og spiller de mange forskellige spil ombord. Det være sig alt lige fra de mange forskellige online spillemaskiner til de klassiske roulettespil. Ens for dem alle er, at man er alene om oplevelsen, og at spillet i sig selv skaber underholdningen, ikke det faktum at man spiller online med andre.

Ensom zombie-jagt i The Walking Dead

Den voldsomt populære TV-serie The Walking Dead er naturligvis for længst blevet til et spil. Spilproducenten Overkill har ikke blot skabt et suverænt spændende multiplayer-spil, The Walking Dead kan også spilles alene, og det fungerer faktisk næsten bedre end multiplayer-versionen. I singleplayer-tilstanden er der større mulighed for at fordybe sig alene i spillets dybder, og hele spiloplevelsen bliver dermed klart mere episk, end hvis man spillede sammen med andre på et netværk. Med Walking Dead viser spiludvikleren Overkill at singleplayer-spil sagtens kan byde sig til for den moderne gamer.

Hitman er stadig et hit

Hitman-spillet tog spillerne med storm tilbage i 2000. Den danske spiludvikler IO Interactive ramte en guldåre med førsteudgaven Hitman: Codename 47 og har stort set ikke set sig tilbage siden. Det seneste skud på stammen i Hitman-serien er Hitman 5, som måske endda imponerer endnu mere end forgængerne. Som singlespiller kastes man ud i et væld af missioner og baner, der folder sig ud forskellige steder rundt om i verden. Hitman fungerer optimalt som singleplayer spil og er et næsten lige så stort episk drama, som det er et nervepirrende action-spil.

Alene på posten som fodboldmanager

Enhver dreng og ung mand, som voksede op, da computerne spirede frem i slutningen af 1990’erne og begyndelsen af 00’erne kender til managerspillet ‘Championship Manager’. Det gamle klassiske PC-spil, hvor man som spiller overtager en fodboldklub for at føre dem til succes, har nu overlevet generationer. I dag kan det gamle managerspil fortsat nydes alene i form af Football Manager 2021. Taktik, grafik og gameplay er blot blevet endnu mere raffineret og vil utvivlsomt tryllebinde en helt ny generation af managere, som det tryllebandt spillerne for første gang for over 20 år siden. Mange timer er blevet brugt på diverse drengeværelser verden over i opslugt singleplayer-tilstand over dette ekstremt fængslende PC-spil, som nægter at dø.

Gone Home – dragende gåder og opslugende mystik

Hvis nogen troede singleplayer-spillet var en saga, så har de endnu ikke spillet Gone Home. Dette videospil, som blandt andet kan spilles på Nintendo Switch, sætter helt nye grænser for, hvad et singlespil kan indeholde. Her får du som spiller til opgave at opklare mysteriet om din egen families forsvinden. Efter at have rejst i et år i udlandet, forventer du at blive mødt af lutter åbne arme i dit gamle barndomshjem. Men alle er væk, og huset er tomt, og den eneste, der kan opklare gåden, er dig. Der venter et labyrintisk drama af et videospil for alle, der kan lide adventure og mystiske gåder, som skal løses.

Half-life 2 – Måske verdens bedste singleplayer-spil

Det er længe siden, at Half-life 2 så dagens lys, men det er ikke desto mindre stadig lige så populært, som da det udkom tilbage i 2004. For slet ikke at nævne førsteudgaven Half-Life, som så dagens lys for første gang helt tilbage i 1998. Som en anden old school superhelt á la Batman har man til opgave at redde menneskeheden fra de indtrængende fjender fra det ydre rum. Som hovedpersonen, Gordon Freeman, skal man både skyde sin vej til friheden men også løse gåder og mysterier undervejs. Half-Life og Half-Life 2 har fængslet spillerne i over 20 år og er et levende bevis på at singleplayer-spil på ingen måde er gået af mode.