Heroic

De har stille og roligt sneget sig forbi mastodonterne fra Astralis på verdensranglisten, og nu står de foran deres største finale nogensinde. Her møder danske Heroic gutterne fra Vitality.

Fortsætter efter reklamen:

Lørdag eftermiddag var der gang i den på TV 2 Zulu, da Counter-Strike-verdenen bød på fed action i fire timer i træk. Danske Heroic vandt over verdens fjerde bedste hold, G2.

Indtil for ganske nyligt var Heroic et godt stykke nede af verdensranglisten, og Astralis huserede helt i top. Men i foråret blev to af Astralis-spillerne ramt af stress, og derfor måtte der udskiftere ind, hvorefter holdet stille og roligt dalede ned ad listen, og i dag ligger de nummer 11.

Derfor er Astralis ikke længere Danmarks bedste CS-hold. Den titel har Heroic overtaget, og der er udsigt til endnu større afstand mellem de danske hold, da Heroic i aften spiller deres største finalekamp nogensinde efter sejren over G2 i aftes.

Fortsætter efter reklamen:

– Det her er den største præstation, Heroic har leveret. Det er den største kamp, de har spillet, og det er en fuldt fortjent sejr, siger Counter-Strike-ekspert Jacob ‘Pimp’ Winneche til TV 2 Sport.

Se med i aften klokken 18.30 på TV 2 Zulu og TV 2 Play, når gutterne Stavn, Teses, Cadian, Niko og Borup fra Heroic tørner ind i verdensranglistens individuelle nummer 1, ZywOo, og resten af banden fra verdens næstbedste hold, Vitality.

Kampen er en bedst-af-fem, så husk masser af kaffe, energidrik og snask, da det kan blive en maratonkamp af dimensioner!

Herunder kan du se highlights fra gårsdagens kamp:

Reklame:

Reklame: