Virtuelt boatshow

En af landets største båd- og motorimportører, Jørgensen & Dahl, måtte finde på noget, da Danmarks største bådudstilling i Fredericia i 2021 blev annulleret grundet Corona. Derfor slår de nu dørene op til deres helt eget virtuelle BOATSHOW.

Fortsætter efter reklamen:

I modsætning til live-udgaven af BOATSHOW, varer virtueltboatshow.dk en del længere, faktisk fra 25. februar og helt frem til 11. april 2021 – og der vil være gratis adgang!

Mads Dahl Jeppesen fra Jørgensen & Dahl fortæller således om hans forventninger til virtueltboatshow.dk: “Her vil der blive mulighed for at se og gense lækre detaljer på en bred vifte af både igen og igen. Ligeledes bliver der mulighed for at få informationer om bådmotorerne, som oftest er svære at få på en bådudstilling i det virkelige liv, fordi der helt enkelt er flere besøgende, end der er folk på standen til at forklare alle detaljer.

På en bådudstilling møder kunderne oftest kun en enkelt eller to forhandlere, men på virtueltboatshow.dk kommer man helt tæt på flere af Danmarks førende forhandlere, når de fortæller om sig selv og viser rundt i forretningen. Der vil naturligvis blive rig mulighed for at kontakte forhandlerne direkte eller bede om at blive kontaktet af den forhandler, der bor tættest på kunden. Vi glæder os virkelig til at vise det frem, og knokler for at fremprovokere så meget bådudstilling-stemning, at det eneste der mangler vil være burgeren til frokosten.”

Fortsætter efter reklamen:

Der er med andre ord rigtig gode ting i vente fra importøren, som lover at løfte sløret lidt mere for indholdet i virtueltboatshow.dk, når vi kommer tættere til startdatoen den 25. februar kl. 10:00.

Reklame: