Socialdemokratiets forslag om formueskat over 25 mio. kr. kan betyde skat af urealiserede værdier i boliger og virksomheder. Komplet vanvid, mener nogle.
Der er igen valgkamp i Danmark. Den 24. marts 2026 skal danskerne til stemmeurnerne, og et af de mest omdiskuterede forslag er Socialdemokratiets plan om at indføre en formueskat.
På papiret lyder det enkelt. En skat på de allerstørste formuer. I debatten nævnes ofte en grænse på omkring 25 millioner kroner. Men når man dykker ned i detaljerne, rejser forslaget en række principielle og alvorlige økonomiske spørgsmål.
For hvad betyder det egentlig at beskatte en formue?
Skat af penge, der ikke findes
En formueskat handler ikke om indkomst. Den handler om værdier.
Modellen, der diskuteres i 2026, minder om tidligere danske og udenlandske udgaver. Først opgøres nettoformuen.
Aktiver minus gæld. Aktiver kan være bolig, virksomhed, aktier, obligationer, biler og bankindestående. Gæld som realkredit og lån trækkes fra. Det, der er tilbage, er formuen.
Overstiger den for eksempel 25 millioner kroner, betales der en procentdel af beløbet over grænsen. Satser mellem 0,5 og 1,3 procent har været nævnt i forskellige forslag.
Men her opstår det centrale problem, mener mange. Flere har endda kaldt det “hjernedødt”.
Man beskattes af værdier, der ikke nødvendigvis er realiseret. En virksomhed kan være vurderet til 40 millioner kroner over grænsen på eksempelvis 25 millioner – altså 65 millioner kroner. 1 procent af de 40 millioner er 400.000 danske kroner, som skal smides i statskassen, pronto. Formodentlig fra ejerens private lomme, hvis det er en privat formueskat, der indføres.
Altså et beløb tilsvarende en nogenlunde almindelig danskers årsløn.
Sættes et nul mere på værdien, skal der lægges 4 millioner kroner. Altså ti menneskers årsløn.
Det kan også være en eller flere store ejendomme i København som kan være steget kraftigt i værdi på papiret. Men pengene står ikke på en konto. De eksisterer kun som en principielt fiktiv vurdering.
Alligevel skal der betales skat hvert år, hvis ejendommenes værdi overstiger gælden og grænsen. Men af hvilke penge? Skal virksomheden eller boligen så sælges, skal der udbetales ekstra udbytte til ejeren, som ryger direkte videre til Skat?
Det betyder i praksis, at ejere kan blive tvunget til at sælge aktier, sælge ejendomme, trække penge ud af virksomheden eller belåne værdier for at betale en skat af noget, der ikke er solgt.
Det er et markant brud med princippet om, at skat typisk betales af indkomst eller realiseret gevinst.
DI advarer: “Gift for arbejdspladser”
Hos Dansk Industri er kritikken hård. Politisk direktør Morten Høyer kalder forslaget direkte skadeligt og advarer mod konsekvenser for danske arbejdspladser.
“Det er gift for alle arbejdspladser, iværksættere og hele Danmark,” lyder det i en pressemeddelelse.
Ifølge DI er 70 procent af de formuer, der vil blive beskattet, bundet i virksomheder. Det vil sige produktionsapparat, maskiner, bygninger og ejerandele.
DI henviser til erfaringer fra Norge, hvor formueskatten ifølge et studie fra Princeton har haft negative effekter på investeringer og økonomisk vækst.
Organisationen vurderer, at en tilsvarende effekt i Danmark kan betyde et fald i BNP på 0,5 procent om året. Det svarer ifølge DI til cirka 16 milliarder kroner.
DI afviser også fortællingen om, at det kun rammer en lille gruppe meget velhavende. Organisationen peger på, at op mod 850.000 danskere arbejder i familieejede virksomheder, som kan blive indirekte påvirket. Og altså potentielt kan tvinges til at sælge ud af den såkaldte formue for at betale en skat til staten.
Er det så kun de rigeste, der skal betale formueskat?
Tilhængere af en formueskat fremhæver, at grænsen på omkring 25 millioner kroner betyder, at det kun er de mest velhavende, der rammes.
Men spørgsmålet er mere komplekst end som så.
En ejerleder kan have en virksomhed værdisat højt uden at have stor privat likviditet. En landmand kan eje jord og bygninger med høj markedsværdi, men have begrænset kontant overskud. Eller måske ligefrem gæld i driften i en periode.
I de tilfælde kan formueskatten betyde, at der skal findes kontanter et andet sted. Men hvor? Paradokset er ret tydeligt. Skatten beregnes altså ud fra en teoretisk værdi. Betalingen kræver reelle penge.
Politisk signal eller økonomisk risiko?
Formueskatten er et politisk signal om omfordeling og finansiering af velfærd. Men Danmark konkurrerer med andre lande om investeringer, talent og virksomheder. Hvis rammevilkårene ændres markant, kan det få konsekvenser.
Spørgsmålet i valgkampen bliver derfor ikke kun, om de rigeste skal bidrage mere. Det bliver også, om Danmark har råd til at beskatte værdier, der endnu ikke er realiseret?
Når danskerne går til valg den 24. marts 2026, bliver formueskatten en af de mest principielle diskussioner.
Handler det om retfærdighed? Eller risikerer man at beskatte fremtidig vækst, før den overhovedet er skabt?
