Lars Sandahl Sørensen advarer om, at en formueskat kan ramme danske virksomhedsejere og skabe forskel mellem danske og udenlandske investorer.
Debatten om en mulig dansk formueskat er igen blusset op i forbindelse med valgkampen i 2026. Nu blander en af erhvervslivets mest markante stemmer sig i diskussionen.
Adm. direktør i Dansk Industri, Lars Sandahl Sørensen, kalder i et opslag på Facebook idéen om en formueskat for “tudetosset”.
Ifølge ham risikerer skatten at ramme danske virksomhedsejere hårdt og samtidig give udenlandske ejere en fordel.
“Den formueskat er simpelthen tudetosset, og den risikerer at ødelægge meget mere, end politikerne tror,” skriver han.
Erhvervslivet samlet mod formueskat
Baggrunden er et politisk forslag, der diskuteres op til folketingsvalget 24. marts 2026. Her har Mette Frederiksen og Socialdemokratiet foreslået en formueskat for de største formuer i Danmark.
Men ifølge kritikerne kan skatten få konsekvenser langt ud over de få danskere, der direkte rammes.
Lars Sandahl Sørensen fremhæver i sit opslag, at hele 15 danske erhvervsorganisationer nu advarer mod forslaget.
Han peger på, at mange af de formuer, der vil blive beskattet, ikke består af kontanter – men af værdier bundet i virksomheder.
Det kan være maskiner, bygninger, teknologi eller ejerandele i virksomheder.
Sådan beregnes en formueskat
En formueskat fungerer helt anderledes end almindelig indkomstskat.
Først opgøres en persons samlede formue ved at lægge alle aktiver sammen og trække gælden fra.
Aktiver kan for eksempel være:
- Boliger og ejendomme
- Virksomheder
- Aktier og obligationer
- Biler eller andre værdier
- Penge på bankkonti
Hvis den samlede nettoformue overstiger en politisk fastsat grænse – i debatten ofte omkring 25 millioner kroner – skal der betales en procentdel af beløbet over grænsen.
Satser mellem cirka 0,5 og 1,3 procent har været nævnt i forskellige modeller.
Kritikere peger dog på et centralt problem: Skatten kan ramme værdier, der ikke er realiseret.
En virksomhed kan eksempelvis være vurderet til 65 millioner kroner. Hvis grænsen ligger på 25 millioner, beskattes de 40 millioner over grænsen.
Ved en sats på 1 procent vil det give en årlig skat på 400.000 kroner, som personen skal ud og finde et sted – typisk ved at trække dem ud af virksomheden, hvor de også beskattes. Og det er uanset om der er et overskud i virksomheden eller ej.
“Rammes kun danske ejere”
Ifølge Lars Sandahl Sørensen kan formueskatten skabe en meget skæv konkurrence.
Han skriver, at skatten i praksis vil ramme danske ejere – men ikke udenlandske investorer.
“En formueskat rammer danske virksomhedsejere. Og kun danske,” skriver han.
Det kan ifølge ham betyde, at udenlandske ejere får en fordel i forhold til danske ejere, når virksomheder konkurrerer om investeringer.
Han advarer også om, at det kan få betydning for, hvor virksomheder vælger at placere hovedkontor og beslutningskraft i fremtiden.
Frygt for konsekvenser for arbejdspladser
Hos Dansk Industri mener man, at størstedelen af de formuer, der vil blive ramt, er bundet i virksomheder.
Organisationen vurderer, at omkring 70 procent af de formuer, der vil blive beskattet, ligger i virksomheder, hvor de typisk er bundet op i maskiner, varer, bygninger osv.
Dermed kan en formueskat indirekte påvirke arbejdspladser, investeringer og udvikling i danske virksomheder, da skatten jo skal trækkes ud af virksomhederne som beskrevet tidligere i denne artikel.
Og er formuen baseret på ejendommen er problematikken den samme. For at ejerne privat skal kunne betale den ekstra formueskat, kan man risikere at skulle sælge ejendom, optage private lån eller lignende.
Spørgsmålet er derfor blevet et af de store økonomiske temaer i valgkampen.
