Retro-Revyen er tilbage med flere lækre klassikere, flydere, youngtimere, sportsvogne, priskatalog med over 2.000 biler og helt nye artikeltyper.

Fortsætter efter reklamen:

Hos de gode folk fra Bil Magasinet er der nu landet endnu en fantastisk udgivelse, som du som bilelsker bare må eje. Navnet er Retro-Revyen, og her fortæller redaktør, Frederik T. Frey, om 2020-udgaven af retro-bogen over dem alle:

“Det er med stor fornøjelse, jeg byder velkommen til anden årgang af Retro-Revyen – årbogen der deler ud af den boblende begejstring fra youngtimerne og klassikernes verden. Arbejdet med årbogen anno 2020 tager udgangspunkt i glæden ved biler, der er kørt ind i pensionsalderen. Glæden opstår ved at eje, dyrke og ikke mindst køre i bilerne. Som redaktør har arbejdstøjet skiftevis været skjorte, køresko eller værkførerkittel, ligesom grejet har vekslet mellem tastatur, rat, pedaler og garagens udvalg af millimeter- og tommeværktøj.”

“Kernen i Retro-Revyen er bilerne og ligesom sidste år, finder du en ajourført prisoversigt – denne gang med endnu flere biler end tidligere. Yderligere tilføjelser er artiklen fra besøget på det danske Morgan-museum på charmerende Samsø samt temaartikler om de fire årtier mellem 1960-1990, import, originalitetskrav, plejeprodukter og elektriske veteraner. Artiklerne griber fat i strømningerne, og sætter emnerne i et engageret perspektiv, ligesom jeg i den seneste aftapning af årbogen tager stilling til flere emner i de nye ‘Redaktørens holdning’-bokse”, fortæller Frederik T. Frey.

Fortsætter efter reklamen:

Retro-Revyen 2020 er til salg på Bilmagasinet.dk/retro, i kiosker og kan også samles op på tankstationen, når du alligevel er inde at tanke drømmebilen fra den 13. februar.

Retro-Revyen 2020 Retro-Revyen 2020 Retro-Revyen 2020

Husk, at du også skal sikre dig billet til Danmarks største bilmesse, hvis du er vild med klassiske biler. Klik her for at købe billet nu!

Reklame: