Discopolo

Mandesidens nye skribent vil her forsøge at uddanne dig i begrebet ‘discopolo’.

Fortsætter efter reklamen:

Da jeg i midt-halvfemserne begyndte at komme til Polen, vores store nabo mod sydøst, var det som at besøge en anden verden.

I en udtjent, tidligere svensk skolebus, rejste jeg om natten tværs gennem det enorme land på elendige rillede betonveje, mens folk langs skovkanten ristede bålpølser samt solgte selvplukkede svampe på glas. Og landevejsluderne falbød deres yndigheder på alle tider af døgnet.

På gademarkederne kunne man – blandt meget andet – købe kassettebånd med Discopolo.

Fortsætter efter reklamen:

Svinebillige musik-blandinger med dejlige damer på omslaget og vel 10-12 numre. Kunstnerne kunne dengang hedde f.eks. Shazza, Bajer Full eller Polski Elvis.

Alle normale polakker frarådede mig på det kraftigste at lytte til dén slags. Discopolo var så afskyeligt og primitivt, at publikummet indskrænkede sig til vodkastive/evnesvage/stokdøve bondejokkere – især unge frustrerede fyre, der drønede hvileløse rundt i pimpede og tunede Polski Fiat’er. Dem var der dælme mange af dengang!

Naturligvis måtte jeg eje et par af disse kassettebånd. Og jeg har dem stadig, hvis jeg nu en dag skulle få lyst til nogle nye naboer…

Nå, det var 90’erne. Polakkerne har fået bedre biler og moderne motorveje. Men Discopoloen, den lever stadig. Og selvom den kan være romantisk og slager-agtig, poppet og “dansktoppet”, er den også ofte heftig, hårdt pumpet og elektronisk. Ofte med tydelige spor af slavisk folkemusik. Genrens “grænser” er ikke helt tydelige (for mig).

Reklame:

Med internettet er der også kommet videoer på. Og selvom ens polske kan stå på en flaske hjemmebrændts bagetiket (som regel er der slet ingen!), er det altid muligt at nyde pigerne, bilerne og de ofte ret gakkede billeder. Selve musikken – tja, lyt eller lad være. Nu er du advaret! Her er helt 10 tilfældige smagsprøver – find selv flere 🙂

Oliesheiker i bilvasken :

Gå aldrig i vandet uden gasmaske :

Agnieszka elsker bananer :

“Passeratien” er vist en Passat TDI:

Færdselspolitiet på fri fod :


Farmerdating “po polsku” ? :

Fest i forsamlingshuset :

Magda kører Mercedes :

Det er svært at få noget på krogen :

Rigtige piger vil ha’ bilvrag :

Reklame: