Hold øje med din penis

Husk at holde øje med faresignalerne nede sydpå!

Når du alligevel fedter rundt med banditten, skal du måske være opmærksom på nogle ting. Og nej, det handler ikke om, at den kan lugte surt – det kræver blot et almindeligt bad. Derfor er der særligt fem tegn, du skal holde øje med, når det handler om at holde kalorius rask, skriver Dagens.dk.

1. Ømme kugler
Hvis du føler ømhed i kuglerne eller kan mærke hævelser eller knuder i pungen, så er det ikke fordi, at du er blevet mere mand med alderen og er ved at gro et par større sten.

Det kan tværtimod være en indikation på testikelkræft, og det er værd at holde øje med, hvis du fortsat gerne vil have hele vedhænget med i omklædningen efter old boys fodbold.

Hvis du er i tvivl, så har Kræftens Bekæmpelse gode råd til at undersøge sig selv, og er du stadigvæk i tvivl, så skal du drøne til lægen.

Fortsætter efter reklameblokken:

2. Boomerang i underdrengene
En god, gammel og velkørt diller får et par knubs, skrab og bliver lidt ramponeret med alderen. Derfor oplever mange også, at den stive fætter får en større krumning med alderen, hvilket er helt normalt. Men bøjer kalorius mere end hvad godt er, så er det på tide at mærke lidt efter.

Hvis den føles hård inde bag huden i slap tilstand, så kan det være fordi, at der dannes for kraftig arvæv inde i det beskadigede svulmelegeme, og det kan med tiden ødelægge sex for dig, da din penis kan blive mere misdannet, hvis den gamle fætter ikke bliver undersøgt. Det er noget, som doktoren skal afgøre, og i visse tilfælde kan en indsprøjtning hjælpe, imens andre skal en tur på operationsbordet.

3. “Jeg kommer, jeg kommer.. . av, for satan!”
Når du er i gang med at folde dig ud, så skulle det gerne være en god oplevelse uden undtagelser. Så hvis du en dag kommer, og du samtidig føler en smerte i pung, penis eller i ryggen, så skal du ringe til lægen.

Reklame:

Det kan nemlig være et tegn på betændelse i prostata eller i værste fald prostatakræft, og det er heller ikke noget at grine af nede på værtshuset.

4. Den brændende fornemmelse
Prostataen er også en af de velkendte syndere, hvis du har svært ved at lade vandet og det sviger, når du (forgæves) forsøger at ramme direkte ned i kummen. Det kan selvfølgelig være gonorre, og så bør du sikre, at du ikke har smittet din partner, men ellers må lægen lige tjekke dig for en eventuel urinvejsinfektion eller prostataen.

Det er ikke nødvendigvis sjov og ballade, at lægen skal lege hånddukke med dit numsehul, men det er bedre end at være ved at bide tungen af sig selv, fordi det gør ondt, når man tisser.

5. Hvis huden strammer…
Ja, hvis huden bliver irriteret og rød, så kan det være tydelige tegn på en god, gammeldags forhudsforsnævring. Det får du ikke meget glæde ud af, og den gamle dreng bliver bare mindre sjov at lege med, når huden strammer.

Reklame:

I så fald kan doktoren jo lige hjælpe med få klippet lidt af toppen, og selvom det nok føles en hel del anderledes og meget følsomt de første par dage, så handler det bare om at gå i løse bukser, slåbrok eller andet Hugh Hefner-agtig beklædning, indtil du er kommet dig.

Reklame: