Vi har set specielle huse før, men den her bolig overgår langt de fleste af dem, vi har set. Derfor kunne vil heller ikke lade være med at dele boligen med dig. Det er et hightech hus, der byder på en hel særlig gimmick, som vi dybt misundelige på. Vi indrømmer det gerne!

LÆS OGSÅ: Luksus træhytte til 2 millioner: Så Cool er den indvendigt!

Ved første øjekast der ligner boligen, designet af det italienske arkitekthus studio Bergmeisterwolf, et helt almindeligt hus, men når du først får et indblik i, hvad vinduerne kan, bliver du svagt imponeret. Meget af huset er bygget af glasvægge, der kan bevæge sig ned i gulvet ved hjælp af en fjernbetjening, hvis man skulle trænge til lidt luft, eller bare synes det er på tide at invitere naturen med indenfor. Vi er slet ikke i tvivl om, at detaljer som selvkørende glas koster boksen. Men hvor er det bare blæret. Vi ville ønske, vi havde pengepungen til at bygge sådanne vinduer, men det rækker budgettet nok ikke helt til.

Den nye bygning som Bergmeisterwolf har designet er egentlig en tilbygning til et gammelt italiensk hus, der oprindeligt har ligget på grunden siden 1860. Så arkitekternes opgave var at få den nye tilbygning til at passe ind med det antikke hus. Det forklarer måske, hvorfor den italienske arkitekt har valgt et så minimalistisk udtryk, der er holdt i simple og enkle linjer. Både møbler med også det indvendige miljø har meget rene linjer, og er tænkt som en moderne form for havestue, der åbner op imod haven og byder naturen velkommen indenfor.

Se i videoen her hvordan huset ser både indvendigt og udvendigt:

Kilde: Techeblog