Den moderne mands hemmeligheder

Det har aldrig været mere svært, at være mand end den dag i dag. Omgivelserne stiller urimelige krav, hvor manden både skal være macho, have en god karriere og være den primære forsøger til hjemmet. Derudover skal manden være i kontakt med sine egne følelser og ikke mindst kunne tale om dem åbent, Der bliver i den grad pillet ved kønsrollerne i det 21 århundrede, hvorfor man med god grund kan blive en smule forvirret som mand, hvilke udmønter sig i nogle sjove fritidsaktiviteter. Her kommer nogle af den moderne mands dybeste hemmeligheder.

Den ugentlige yogasession

Det har aldrig været mere oppe i tiden at være i balance med sig selv end netop nu. Størstedelen af alle kvinder har prøvet eller har tænkt sig at prøve en yogasession. Yoga handler om, at der skal være balance mellem krop og sind. Her skal man gennem en mængde øvelser lære udelukkende, at fokusere på denne specifikke stilling, som ifølge diverse yogaentusiaster gerne skulle frigive energi, hvor nogle næsten rammer et trance stadie. Når halvdelen af Københavns kvinder render til Yoga en eller flere gange om uge, så er det uundgåeligt, at man ikke bliver nysgerrig på, hvad dette fænomen drejer sig om. Det er langt fra alle mænd der vil svare ja, adspurgt om de har deltaget i en yoga session, men ikke desto, så vil der ofte være en eller to mænd repræsenteret til hver yogatime, hvor der med 100 procents sikkerhed er nogle fra din vennegruppe som har deltaget.

Madmor i forklædning

Det sidste årti har der været et stigende fokus på, hvad det er vi propper i munden. Her har der været forskellige trends og diæter som skulle styrke vores helbred, få vægten til at falde eller give et større energiniveau i hverdagen. En af disse trends har været palæo diæten, som er karakteriseret ved, at man udelukkende spiser grøntsager og kød, fordi det var sådan vores forfædre i stenalderen spiste. På den måde slipper man for al forarbejdet mad og sukkerholdige produkter, som ikke gavner vores helbred. Det er en kur de fleste mænd har prøvet på et eller andet tidspunkt i deres liv. Derimod vil de færreste mænd nok indrømme, at de nyder at bruge en lørdag formiddag på, at bage boller der ikke indeholder gluten, da det er vigtigt at spise glutenfrit. Det er ikke specielt macho agtigt, men en stor procentdel af danske mænd nyder faktisk at gå i køkkenet.

Hjemmestrik

I de senere år har ordet hipster vundet indpas i den danske kultur. En hipster er kendetegnet ved at gå i mere alternativt tøj end den almindelige dansker. Her vil de gerne prøve, at skille sig ud gennem deres mere alternative tøjstil, hvorfor mange tyr til hjemmestrik og lige smider en spøjs lap på en trøje eller river et hul i bukserne. Det er blevet trendy at være hipster, hvorfor det hører med til, at være en moderne mand. Hvis man ønsker at give sit tøj et særligt præg, så kræver det garn fra Mayflower. Det fleste mænd er faktisk overraskende gode til at sy, hvilket også er manifesteret ved, at mange kendte modedesignere rent faktisk er mænd.

Den månedlige makeover

Mennesket har altid været forfængeligt, men hvor det før i tiden hovedsageligt var kvinder, der var de mest forfængelige er rollerne langsomt ved at skifte. Antallet af mænd som får lavet enten hårtransplantationer, får enten en pedicure eller manicure er eksploderet de seneste år. Ligesom den moderne mand gerne bruger et hav af produkter til både ansigt og krop for således, at fremstå mere velsoigneret. Det er ikke ualmindeligt at ty til kirurgiske indgreb, for at få det perfekte udseende, hvor det efterhånden blevet ligeså normalt at få en fedtfrysning, som at gå til tandlægen.

Klik videre på pilene