Mike Tyson og Roy Jones Jr.

Der skrives boksehistorie lørdag den 28. november, når legenderne Mike Tyson og Roy Jones Jr. tørner sammen i et brag af en otterunders opvisningskamp live fra Los Angeles. Kampen vises eksklusivt på Viaplay og er tilgængelig for alle med Viaplay Sport-pakken.

Fortsætter efter reklamen:

For 15 år siden lagde Mike Tyson handskerne på hylden, og han har siden helliget sig et liv i underholdningsindustrien som foredragsholder og filmstjerne. Men om under to uger gør han et overraskende comeback i bokseringen, når han i Staples Center i Los Angeles går i ringen med en anden af de allerstørste stjerner i boksehistorien: Roy Jones Jr.

Hele eventen – inklusiv undercard-kampene – kan ses eksklusivt på Viaplay natten til søndag den 29. november. Mikkel Kessler m.fl. varmer op til boksebraget allerede fra lørdag aften kl. 21:00 på TV3+, hvor der bl.a. vil være gensyn med gamle Tyson-kampe og masser af andet guf for bokse-nostalgikere.

The baddest man on the planet

Fortsætter efter reklamen:

”En af vores ypperste missioner i NENT Group er at bringe den bedste sportsunderholdning til danskerne. Og når en af sportshistoriens absolut største stjerner gør comeback, er det oplagt, at vi sikrer kampen til vores kunder på Viaplay. Mike Tyson giver os med sit comeback et flashback til 80’erne og 90’ernes mest ikoniske sportsøjeblikke, og der er garanti for underholdning og action, når han igen går ind i bokseringen i sine korte shorts og gør klar til et veritabelt overfald på sin modstander. Og Tyson ligner altså stadig ‘The Baddest Man On The Planet’, siger NENT Groups sportschef Kim Mikkelsen.

Det er meget få navne i sportshistorien, som er lige så mytiske og kontroversielle som Mike Tyson. Hvis ikke man husker, hvordan han knockoutede modstandere på samlebånd i 80’erne, 90’erne og 00’erne, så husker man i hvert fald helt tydeligt, da han bed et halvt øre af Evander Holyfield i deres ikoniske VM-duel. Tyson levede i sandhed op til sit kælenavn ’The Baddest Man On The Planet’ – og nu gør bokselegenden comeback.

Brag af et comeback

Og der er lagt op til et brag af et comeback. Tysons modstander ’Junior’ betragtes af mange boksekyndige som en af de bedste nogensinde på tværs af alle vægtklasser. Som aktiv vandt han VM-bælter i hele fire forskellige vægtklasser, da han startede ud i mellemvægt og med årene arbejdede sig helt op i sværvægt. Med sin blændende teknik, hurtighed og risikobetonede stil, var Roy Jones Jr. en af de mest seværdige fightere i sin æra. Han trak sig først tilbage som 49-årig i 2018, men er nu klar til at trække i handskerne igen til mødet med ’Iron’ Mike.

Reklame:

Mike Tyson og Roy Jones Jr. er henholdsvis 54 og 51 år, men at dømme ud fra video og billeder fra træningslokalerne, bærer de stadig rundt på en fysik, som de fleste af deres yngre efterfølgere i ringen ville være stolte af.

Kampen bokses lørdag denne 28. november i Los Angeles og er sat til otte omgange, men med 91 knockoutsejre mellem Tyson og Jones Jr. tilsammen, er det tvivlsomt, om der bliver brug for alle otte. Kampen kan ses eksklusivt på Viaplay og er tilgængelig for alle med Viaplay Sport-pakken.

Reklame: