Jeep Hennessey

Brug for en anderledes bil? Så tjek lige den nye Hennessey Maximus 1000 ud, inden du gør noget som helst andet.

Jeep Gladiator er i forvejen en rimelig badass bil med utallige muligheder for at køre offroad på den rigtig seje måde. Men nu har tuningsfirmaet Hennessey Performance fået fingrene i bilen, og nu har den fået kniven.

Og kniven har skåret helt ind til benet, og derfor er det nu motoren fra en Dodge Hellcat, som ligger ude under den store, kantede motorhjelm. Og så er den lige bøffet lidt ekstra op, så der er intet mindre end… ja, 1.000 hestekræfter. Og navnet er Hennessey Maximus.

Prisen er dog også rimelig bøffet, for den ender på 1,5 millioner kroner plus danske afgifter, shipping osv. Så vi kommer desværre nok ikke til at se mange af den her slags Hennessey-biler i lille Danmark.

Du kan klikke her for at læse mere om bilen.

Se billeder her: