De bedste serier på DR TV

Mangler du inspiration til din næste serie? Vi anbefaler her fem fede serier, som du helt gratis kan se på DR TV.

Vi har samlet tre danske, en norsk og en tysk serie, som du ikke må snyde dig selv for i denne lockdown. De er alle fem super fede.

Exit – de norske milliardærer

Serien udspiller sig i den finansielle magtelite i Oslo. Vi følger fire magtfulde mænd, der har alt – og som derfor kan alt. Derfor gør de også alt i deres jagt på at finde mening. Grænseoverskridende adfærd, stoffer og prostituerede er en del af hverdagen i denne fede dramaserie, der både chokerer og provokerer. Dramaserien er i øvrigt inspireret af virkelige hændelser fra Oslo.

Exit – de norske milliardærer

Herrens veje

Hvis du ikke nåede at følge med i DR’s dramaserie Herrens veje med Lars Mikkelsen i hovedrollen, bør du se den. Vi kommer helt tæt på præstehvervet og de konflikter, der følger med et meget troende liv. For sin rolle som provsten Johannes modtog Lars Mikkelsen i øvrigt en international Emmy-pris. Fuldt fortjent.

Herrens veje

Bedrag

Bedrag er endnu en af DR’s eminente serier. Vi får i serien et indblik i en hårdkogt kriminel verden, hvor alting ikke altid bare er sort og hvidt. Vi finder ud af, hvor langt vores hovedpersoner vil gå for jagten på de lette penge og jagten på hinanden.

Bedrag

Babylon Berlin

Babylon Berlin er den bedste tyske serie til dato. Serien udspiller sig i 1920’erne i perioden efter 1. verdenskrig, og dermed før Hitler tog magten i Tyskland. I serien kommer vi helt tæt på et land mærket af krigens rædsler. Der er politiske mord, intriger, politi-korruption og masser af fester i Berlins undergrund. Babylon Berlin er en serie, du ikke må snyde dig selv for.

Babylon Berlin

Hvor ligger Løkken?

Tænger du til noget let underholdning, der får dig til at grine, så skal du kaste dig over serien Hvor ligger Løkken?. Både Nicolaj Kopernikus og Lise Baastrup spiller super godt, når deres tur til Paris må aflyses, og de derfor beslutter sig for at cykle til Løkken i stedet for. Deres forhold er i krise, men vil det lykkes dem at cykle sig til et bedre forhold? De møder selvfølgelig et utal af udfordringer på vej til Løkken.

Hvor ligger Løkken?

God fornøjelse med din næste serie på DR TV.